Montblanc Great Characters Homage to Queen Special Edition Fountain Pen
Leveringstid 1-2 hverdage
Montblanc Great Characters Homage to Queen Special Edition er en hyldest til et af rockhistoriens mest legendariske bands. Med en karriere på mere end fem årtier har Queen opnået enorm succes og skabt et unikt musikalsk univers, hvor genrer som hard rock, glam rock, pop, funk og opera smelter sammen.
Denne special edition er inspireret af albummet Greatest Hits II fra 1991 og udført i mørkeblå resin med guldbelagte detaljer, en farvekombination, der afspejler designet på det ikoniske dobbeltalbum.
Pennens design indeholder subtile referencer til bandets fire medlemmer – Freddie Mercury, Brian May, John Deacon og Roger Taylor. På hætten og kroppen ses blandt andet motiver af mikrofon, bas, guitar og trommesæt, som symboliserer de instrumenter, der skabte Queens karakteristiske lyd.
Toppen af hætten er inspireret af kronen, som Freddie Mercury bar under afslutningen af God Save the Queen, mens clippen er formet som et mikrofonstativ – en reference til hans ikoniske sceneoptrædener. Nederst på pennen ses en riflet detalje inspireret af volumen- og tonekontrolknapperne på Brian Mays berømte elektriske guitar. Her findes også en lille rød prik der refererer til guitaren "red special" og dens røde farve, samt en indgravering af udgivelsesdatoen for Greatest Hits II.
Resultatet er et eksklusivt skriveinstrument, der kombinerer Montblancs håndværk med arven fra et af verdens mest indflydelsesrige rockbands.





